taut
Kode-admin
Box-navn | taut |
Alder | Treogtyve |
Titel | Admin |
|
Post by taut on Jan 24, 2012 19:44:37 GMT 1
magical us !
Året er 2083, og der er gået 86 år siden Harry Potter besejrede Voldemort, også kendt som mørkets herre. Selvom det i dag blot er historie lever både Voldemorts og Dumbledores værdier videre i bedste velgående, og endnu en gang er der blus under debatten om blod og racer.
Ministeriet bliver ledt af et parti, der er meget konservativt, men allerede inden de kom til magten, havde Humphrey Maverick III fået stillingen som rektor på Hogwarts. Forældrene til eleverne var i chok over, at en så konservativ magiker kunne komme til at blive skolens leder, men folk konstaterede, at han ikke udgjorde nogen fare for de unge magikeres skolegang. Dette skulle dog vise sig at ændre sig i takt med, at magtfordelingen flyttede sig i ministeriet.
Nu er det 16 år siden Maverick kom til magten på Hogwarts, og tingene har ændret sig radikalt siden. Modstanden er blevet alt mindre, og i løbet af blot det seneste år er Maverick gået fra at måtte gå stille med dørene til, at han kan diskriminere eleverne åbenlyst, blandt andet gennem sin lærerstab.
At stille sig op og sige en lærer imod er nu nok til at få en eftersidning, og hvis en elev klarer sig dårligt i skolen skyder lærerne skylden på dennes baggrund som enten mugglerfødt eller halvblods. Elever med fuldblodsforældre skal heller ikke føle sig sikre, for de må træde varsomt for ikke at blive stemplet som blodforrædere. I et forsøg på at få sine meninger hørt, engagerer eleverne sig i de politiske grupper på skolen, hvilket leder til yderligere splittelse mellem eleverne.
Hvor står du?
om siden ,
Magical Us opstod for at bryde med de stereotype opfatninger af de fire kollegier på Hogwarts. Man bliver ikke tildelt til et kollegium, fordi man har ét karakteristisk personlighedstræk, og man har ikke en specifik politisk holdning, fordi man går på et særligt kollegium. På MU befinder vi os i gråzonen mellem den typiske sort/hvid-verden, der oftest bliver fremlagt på RPG-sites om Harry Potter.
Derfor er sidens setting efter Harry Potters tid uden nogen specifikke canons, og i stedet for at de politiske holdninger skal afgøres af kollegium, findes der fire politiske grupper, der dækker de fire mest ekstreme strømninger. På den måde har vi fået blandet alle elever, og grænsen er ikke længere lige så klart optrukket mellem de fire kollegier.
Samtidig med at vi hævder, at vi er anderledes, så er vi stadig som den klassiske RPG-side i HP-universet. Sidens setting er trods alt på Hogwarts, og der er plads til drama og intriger blandt de mange større plots, der kører over længere tid. Alt i alt favner MU over en bred gruppe brugere.
Bag Magical Us stod et hold af admins, som ikke havde nogen direkte erfaring med at køre en rpg-side selv. Derfor har sitet fra start af været meget præget af brugernes meninger om layout, opbygning af information og ikke mindst sidens setting. Dette har vi kun haft gode erfaringer med, og efter et års levetid er det stadig sådan MU kører.
Selve universet bygger som udgangspunkt på bogen, men med tiden har vi fået fod på flere og flere detaljer, der gør spillet både sjovere og mere gennemført, og siden er under konstant udvikling.
|
|
taut
Kode-admin
Box-navn | taut |
Alder | Treogtyve |
Titel | Admin |
|
Post by taut on Jan 24, 2012 19:45:13 GMT 1
politiske grupper ,På MU findes fire politiske grupper, der dækker de mest ekstreme strømninger på skolen. Eleverne engagerer sig i dem i et forsøg på at blive hørt og sætte sit eget præg på skolen og elevernes holdninger. De fire grupper er The Riddlers - dødsgardens tilhængere Burning Day - Fønixordenens tilhængere The Hallows - Dumbledore-Grindelwalds tilhængere Status Quo - neutral Følg linkene eller scroll ned for at læse mere om de forskellige grupper. Husk at nøgleordet er inspiration, og gruppebeskrivelserne stemmer ikke nødvendigvis helt overens med, hvad deres inspirationskilder har stået for. Som eksemepl har The Hallows hentet ideer fra både Grindelwald og Dumbledore, men det betyder ikke, at nogen af de to nødvendigvis ville stå inde for gruppens handlinger og holdninger. Grupperne er med vilje ikke defineret så skarpt, da vi gerne vil give brugerne muligheden for selv at sætte deres præg på gruppen, hvis man vælger at blive leder eller næsteleder for en af dem. Hav dette i baghovedet, når du læser om grupperne - og hvis du overvejer at lave en karakter, der skal være med i en af dem.
rektor for hogwarts ,
Vi præsenterer rektor for Hogwarts skole for heksekunster og troldmandskab:
Sir Humphrey Maverick II
Sir Maverick nedkommer fra fuldblodsgrenen Maverick og er traditionen tro loyal mod den gamle dødsgarde. Han blev rektor for skolen i 2067 og har således været leder i 16 år. Inden da underviste han i eliksirer, og samlet har han været på skolen i 38 år.
Maverick lægger ikke skjul på sit mål med Hogwarts: det skal være en skole kun for for fuldblods. Loven forhindrer ham dog stadig i at forbyde ikke-fuldblodsmagikere at gå på skolen, men i samarbejde med det ledende parti i ministeriet arbejder han på at få dette gennemført. Ikke overraskende møder han stærk modstand fra andre partier og mennesker fra magikersamfundet.
På Hogwarts har eleverne startet en række politiske grupper, der er inspireret af forskellige tankegange og værdier.
the riddlers , dødsgardens tilhængere
Ligesom under Voldemorts regime findes der stadig folk, der mener, at mugglere ikke hører til i magikerverdenen. Eleverne, der er medlemmer af denne klub, udsender et klart budskab om, at de ikke bryder sig om at gå på samme skole som ikke-fuldblodselever. De er stærkt inspirerede af Voldemorts magtudøvelse og metoder, men selvom denne gruppe har tilladelse til at være officiel på Hogwarts, så forhindrer loven dem stadig i at rent faktisk benytte sig af mørk magi. Gruppen består ikke kun af fuldblods - de halvblods, der støtter denne gruppe nedstammer typisk fra fuldblodsslægter, der har tradition for at være loyal mod dødsgarden.
burning day , fønixordenens tilhængere
Denne gruppe er begejstrede for den grundlæggende tanke om, at alle skal have lige rettigheder. De kæmper, ligesom Fønixordenen gjorde i sin tid, mod dødsgardisterne, og de mener, at mugglerfødte magikere har lige så meget ret til deres evner, som alle andre magikere har. Retfærdighed spiller en stor rolle for denne gruppe elever, og de kører en stærk anti-dødsgardistpolitik. Dog er de ikke lige så angrebslystne som deres modstandere og tror på mere forsvarsorienterede metoder.
the hallows , dumbledore-grindelwalds tilhængere
Denne gruppe er tilhængere af den unge Dumbledore’s meninger, nemlig dengang han var venner med Grindelwald og selv mente, at man burde kæmpe for en højere sags tjeneste. De støtter ikke Grindelwalds nedslagtning af mennesker, men danner en ensartet parallel med deres holdning til Dødsgardister. Denne gruppe er ligesom fønixordenen tilhænger af, at alle med magiske evner har en ret til denne, men modsat af fønixordenen er, at de ikke er parate til at tilgive hverken dødsgardister eller efterkommere af dødsgardister. Det vil sige, at alle der på nogen måde har et forhold til en forhenværende dødsgardist, er det samme som skidt i deres øjne. I deres øjne har nemlig ingen af dem fortjent at have del i det gode. Ligesom dødsgardisterne mener, at mugglerfødte magikere skal udryddes, så mener The Hallows, at tilhængerne af dødsgardisterne skal elimineres fuldstændig. På den måde opnås deres mål: at alle dem, der har fortjent det, har det godt.
status quo , neutral
Denne gruppe består mestedels af mugglere og halvblods. Gruppen er aktivt neutral, dvs. at selvom partiet ikke direkte påtager sig nogen holdning i debatten om mugglerfødte, så støtter de indirekte Burning Day. De tager stor modstand til fysiske konfrontationer og forsøger så vidt muligt at opretholde roen i det magiske samfund.
|
|
taut
Kode-admin
Box-navn | taut |
Alder | Treogtyve |
Titel | Admin |
|
Post by taut on Apr 30, 2012 12:40:18 GMT 1
:)
|
|